Velkommen til Nielsens fuglehold
Nielsens fuglehold - en familiehobby.
Nielsens fuglehold, er en familie i det nordsjællandske med en fælles hobby : fugle. Og da vi er fælles om det, kalder vi os for Nielsens fuglehold, sådan lidt for sjov og spas.
Familien består af Asger (far), Lena (mor) samt de fire sønner i kronologisk rækkefølge : Søren, Flemming, Torben og Henrik.
Vi har hovedsageligt australske parakitter, lidt papegøjer samt
småfugle.
Far og drengene holder sig til papegøjer og parakitter, mens mor er mere til småfugle, dog lige med undtagelse af hendes
blåpandede amazonpapegøje.
Vi har et vist egentligt traditionelt fuglehold, med de "klassiske" fugle, såsom barraband parakit, kongeparakit, 
blommehovedet parakit og grå jaco.
Vi har dog også et par purpurglansstære, trefarvede glansstære og
blåøret glansstær, og bjerg lori.
Mor gør mest i Hartlaubsiskner, Dominikaner enke, og diverse små vævere.


Hvorfor har vi fugle? Vi har fugle fordi det er skønne dyr.
Vi har fugle fordi mange arter idag er truet på livet i det fri, og derfor ser vi det som nødvendighed at der er folk verden over, som gennem fuglehobby, forsøger at holde liv i alle forskellige fuglearter. Dette betyder ikke at vi kun går op i avl af fugle,
vi holder dem nemlig mest fordi det giver så meget glæde af sig, at følge fuglene hverdag, høre deres fløjten, se deres kurmageri, og nyde deres utroligt flotte farver.
Vi har alle vores fugle i voliere. Det mener vi er rigtigst, da fuglen på denne måde er mere "fri" og tættere på sit rette element, en et lille stuebur. Fugle i små stuebure mister ofte evnen til at flyve, specielt hvis de bare får lov at sidde i buret dag ud og dag ind. Det syns vi er lidt synd, så derfor valgte vi at vores fugle skulle have plads til at udfolde sig på. Men vi har jo alle forskellige meninger, og vi har vel alle haft en undulat eller to siddende i det klassiske dyrhandlerbur uden at de tog sønderligt meget skade af den grund, men parakitter bør altså efter vores mening være i voliere.


Går du og overvejer at købe en fugl? har du spørgsmål om hvilken der kan passe til dig, hvordan du passer den, eller spørgsmål om den/de fugle du har idag??
Så ring eller skriv til os....vi hjælper dig gerne med hvad vi ved, og kan evt. give
dig kontakt til andre fuglefolk, så du får et godt resultat.

Står du og skal af med din fugl/fugle, af den ene eller anden årsag, kan du også
kontakte os. Vi er gerne behjælpelige med at skaffe din fugl/fugle et nyt godt hjem, enten hos os selv, eller hos andre erfarne fuglefolk, hvor fuglen får det godt.
Lad endelig være med at aflevere den hos dyrehandleren, det kan jo være den kommer til at sidde der længe, og er bedre for fuglen at komme direkte til det nye hjem.

Vores kontakt oplysninger finder du under punktet "Kontakt" i menuen.



Alle kan holde fugle. Og det er en udbredt misforståethed at fugle sviner meget når/hvis de er indendørs. Men helt ærligt, så sviner det ikke mere end at have en hund eller kat, ja sviner nærmest mindre, så dette bør ikke afholde en fra at have fugl.
Hvis man anskaffer sig en fugl, bør man sætte sig grundigt ind i hvor den stammer fra, hvad den lever af osv, nøjagtigt som med andre dyr. Og køb for guds skyld altid af en privat opdrætter, hvis det er muligt. Her får du nemlig mulighed for at se hvordan fuglene trives, hvad de er vant til, samt at få en masse viden, råd og erfaring, som mange dyrehandlere ikke kan give. Derfor kan du som fugleejer også med fordel, melde dig ind i en fugleforening. Et sted hvor fugleejere og fuglevenner mødes og snakker fugle, pasning, pleje m.m.
En stor hjælp til nyttig viden, hvad enten man har en, tyve eller ingen fugle. Viden er nøglen til god pleje af sine dyr, og de fortjener det. En gang om året holder de fleste fugleforeninger en udstilling, hvor man kan udstille sine fugle, så andre kan se de skønne dyr, måske selv få interesse for at eje nogle, samt at måske høste lidt anerkendelse for at have opdrættet en særlig svær art i foreningen og Danmark. Men udstilling bør dog ikke være hovedformålet med at have fugle, eller dyr i det hele taget. Faktisk har fuglene måske slet ikke godt af at blive flyttet på udstilling og hjem igen. Fuglene er hos deres ejere vandt til at gå i et bestemt klima, og ved at flytte dem fra det, og til en udstilling med 100 andre fugle, kan man forestille sig at de bliver en del skræmte. Samtidig bliver fuglen så udsat for endnu ting, nemlig afgprøvelse af immunforsvar. Og nej jeg tænker ikke decideret på fugleinfluenza, men mere på mange andre vira som kan ende med at netop din fugl dør, og hvis det så var en sjælden, eller for dig meget betydningsfuld fugl, er det da synd at miste den på den måde. Men netop denne problematik er det mange delte meninger om, selv i vores lille familie, men det kan jo også være rart  med forskellige vinkler på tingene.
 


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE